Historie - Danfoss Hobbyklub Sydals

Gå til indhold


Hobbyklubbens historie

Danfoss Hobbyklub "Sydals" blev startet ved en stiftende generalforsamling på Vollerup Kro den 25. marts 1981. Det lejede værksted blev åbnet for medlemmerne den 9. maj 1981, vi er nu ca. 550 medlemmer og selvejer af klublokalerne.
Klubben er stiftet, som det står i vor formålsparagraf, for at give Danfoss medarbejdere og veteraner mulighed for at arbejde med deres hobby.
Det er en ualmindelig dejlig klub, vi har fået ud af det. Bestyrelsen vil derfor gerne opfordre alle medlemmer til selv at være med til at passe på den. Husk derfor at gøre rent efter dig, og mind andre om det, hvis de glemmer det. Det er din Klub. Hvis noget ikke er, som det skal være, eller et medlem ikke følger anvisningerne i klubben eller værkstedsreglementet, meddel dette til opsynsmanden eller bestyrelsen, som så vil få tingene bragt i orden. Dermed er vi alle med til at bevare og holde vores klub i den stand, vi selv ønsker at forefinde den.
Klubben drives selvstændigt uden driftstilskud fra Danfoss. Hvis du tænker over, hvordan du kan undgå unødige udgifter, bliver der flere penge til investeringer i nye maskiner m.m.





Klubben har en eller flere opsynsmænd, hvis opgave det er at passe lokaler, maskiner, værktøj m.v. og give anvisninger om, hvordan maskinerne kan /skal benyttes. Disse anvisninger skal overholdes. Hvis du er i tvivl om, hvilke maskiner du med fordel kan bruge til dine opgaver, og hvordan disse maskiner virker, er du velkommen til at spørge en opsynsmand eller kontakte bestyrelsen.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan komme i kontakt med bestyrelsen, så kig på bagsiden af dit medlemskort eller på væggen i snedkerværkstedet, hvor der hænger en tavle med billeder af bestyrelse og opsynsmænd med navn, adresse og telefonnummer.
Har du forslag til ændringer eller forbedringer såvel til værksted, værktøj, maskiner eller andet, hører vi gerne fra dig.
Selv om det måske ikke er den mest spændende læsning, beder vi dig alligevel om at læse vort værkstedsreglement og vore vedtægter igennem. Overtrædelse af reglementet kan medføre eksklusion af klubben.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Tilbage til indhold